Tre påskedekorationer til din bolig

Påsken er over os, og for mange betyder det påskeferie og en hel del påskefrokoster! Ligesom ved alle andre højtider så er påsken også et ideelt tidspunkt at shine sin bolig op med lækkert pynt. Men påsken er ikke ligesom julen, der varer længe, så mange orker ikke at bruge tid på at pynte hjemmet op for bare en uge senere at pille det hele ned igen. Det syntes vi er synd, for der findes et utal af fine og ikke mindst enkle måder, man kan pynte sit hjem op til påske. Så uanset om man er til meget eller lidt pynt, så giver vi dig i galleriet nedenfor, tre enkle måder hvorpå du kan købe eller lave dine egne påskedekorationer!

 

Lysestager

Selvom man er mere til det minimalistiske look, så kan man sagtens pynte op til påske. De enkle lysestage-ophæng fra Felius er en fin måde at skabe lidt påskestemning i hjemmet. Du kan vælge mellem flere varianter blandt andet skriften “God Påske”, men også æg og påskekaniner.

Kilde: pinterest

Blomster

De fleste skal nok til et par påskefrokoster her i løbet af ugen. Men udover sild og varm leverpostej så er blomster også en fin måde at pynte op til påske. Find dine favorit blomster og lav små og simple dekorationer, som kan stå rundt omkring i hjemmet eller direkte på påskebordet blandt øl og snaps.

Kilde: pinterest

Påskeæg

At male påskeæg er ikke kun noget, der hører barndommen til. Har man lidt ekstra tid her i påsken, så er det værd at investere lidt tid i at lave nogle flotte påskeæg. Ikke nok med at de er utrolig hyggelige at lave sammen med familie eller venner, så er de også rigtig dekorative at have liggende i sit hjem.

Kildex: pinterest