Brug din opslagstavle som fotovæg

Photo credit: Camilla Bielski

Tilbage i april skrev vi et blogindlæg om, hvordan du laver en flot fotovæg i dit hjem, men det er ikke alle, der hverken har tid eller overskud til at kaste sig ud i sådan et projekt. Men hvis du ligesom os andre også sukker efter en flot fotovæg, så er der hjælp at hente, for der findes heldigvis en masse andre gode alternativer. En af dem er den gode gamle opslagstavle! Men før du protesterer, så er det ikke den “klassiske” opslagstavle i stof, som vi taler om, men metal-opslagstavlen, som de sidste par år har været ultra populær i indretningen.

Gør det selv eller køb

Stål-opslagstavlen startede faktisk som en DIY, fordi den er så utrolig simpel at lave! Opslagstavlen øverst i blogindlægget er for eksempel lavet ud af armeringsjern, samt to kroge som er boret ind i væggen. Alle materialer kan købes i detailbutikker, som Harald Nyborg eller Bauhaus. I dag er metal-opslagstavlen rigtig populær, og derfor er flere interiør-brand begyndte at lave dem. Er man derfor ikke den store håndværker, så kan de sagtens købes hos for eksempel mærket House Doctor.


Sådan styler du din opslagstavle

Når du har fået lavet din stål-opslagstavle, så skal den styles, og det er her det sjove begynder! Stylingen af din opslagstavle handler udelukkende om kreativitet, så lad dig ikke begrænse. Et godt trick er dog at kombinere flere forskellige elementer, som for eksempel en kalender, billeder af venner, familie eller minder sammen med dine favorit billeder. Vi har blandt andet stylet vores opslagstavle med to billeder fra Wallo Marked: Heads up Batman af Bjørn Nørbo Andersen og Tender gender af Camilla Winter. Begge billeder og mange flere fås i A3 på Wallo Marked. Vi anbefaler dog at dine billeder ikke bliver større end A3, da de ellers vil fylde for meget på din opslagstavle.