Ses vi på FindersKeepers?

Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at Wallo har fået lov til at deltage på designmarkedet FindersKeepers! Det er en kæmpe cadeau, og vi er utrolig stolte over, at vi er blevet udvalgt! Markedet finder sted i denne weekende 6. – 7. maj på Lokomotivværkstedet i København. Vi håber på at se mange af jer der!

Hvad er FindersKeepers?

På FindersKeepers Designmarkeder kan du hvert år møde hundredevis af spirende designtalenter og kreative iværksættere. Hver designer har sin egen stand på markedet, hvor de inviterer gæsterne med ind i deres univers og præsenterer deres idéer og sælger deres produkter
– FindersKeepers

På designmarkedet kan du møde en bred vifte af talentfulde mennesker indenfor den kreative branche! FindersKeepers tilbyder nemlig alt, hvad hjertet begærer indenfor møbler, interiør, billedkunst, fotografi, keramik, tøj, smykker, botanik osv.

Vores Wallo-stand

På vores stand vil I kunne opleve helhedsindtrykket af Wallo! I vil blandt andet få mulighed for at se alle vores kunstnere på Wallo Marked, og eksklusive værker samlet i en smukt dekoreret fotovæg. Men ingen plakater uden en ramme og derfor vil det også blive muligt at købe vores smukke rammer i løssalg. Ser I, noget I kan lide, så tilbyder vi selvfølgelig direkte bestilling af plakater på standen, som sendes afsted til jer allerede om mandagen! Men ikke nok med det så tilbyder vi også, at kan bestille jeres helt egne Instagrambilleder (en wallo), som bliver sat i ramme og glas, så I for altid vil kunne mindes jeres gode instagrammomenter.

Vi glæder os til at se mange af jer på vores stand i weekenden, så husk at købe billet inde på FindersKeepers hjemmeside, og benyt jer af #minwallo #finderskeepersdk! Mangler du information omkring eventen så hold øje med FindersKeepers facebookevent, som løbende vil blive opdateret.