Mød vores nye kunstner Matilde Juul 🎉

Vi byder hele tiden velkommen til nye kunstnere i vores lille “kunstnerkollektiv”. I denne uge har vi fornøjelsen af at byde velkommen til Matilde Juul der driver Juul Studio. Hendes grafiske stil er ofte en god blanding af det analoge og digitale… Som hun selv siger; Min streg kan godt være lidt Wonky og legende. 

Vi har stillet Matilde 4 spørgsmål, i relation til hendes arbejde.

Wallo: Først og fremmest, fortæl lidt om dig selv og hvordan du kom i gang med at lave din kunst? 

Matilde Juul: Jeg har hele mit liv vidst, at jeg skulle arbejde med noget kreativt. Gennem min ungdom har jeg tegnet og syet meget, så der har været stor interesse for design generelt. Jeg troede egentligt, da jeg var færdig med gymnasiet, jeg skulle være fashion designer, men fandt hurtigt ud af gennem studiet at det ikke skulle være det. Så fra at uddanne mig som fashion designer tog jeg chancen for at søge ind på en grafisk skole i Haderslev og kom heldigvis ind med det samme. Og jeg har aldrig fortrudt det siden! Det gjorde også, at jeg fandt kærligheden frem til at illustrere igen og som nu er en stor del af hvem jeg er.

MIT NAVN ER MATILDE, JEG ER 27 ÅR GAMMEL OG ARBEJDER MED ILLUSTRATIONER OG GRAFISK DESIGN.

 

Wallo: Hvordan vil du beskrive den kunst du laver?

Matilde Juul: I starten var det mest for at afstresse jeg arbejdede med mine illustrationer. Jeg kommer bedst på ideer om aftenen, så det har altid passet mig fint at sidde med det efter skole eller arbejde, lige som man ser en serie eller læser en bog for at lade hjernen slappe af. Men efterhånden som jeg får flere illustrationer ud, især som her om kvindekroppen, er det også en måde for mig at vise hvad jeg godt kan lide og hvad jeg måske synes der ikke er nok kærlighed til.

Wallo: Hvad inspirerer dig?

Matilde Juul: Jeg kan næsten ikke sige andet end mere eller mindre alt. Jeg er en meget observerende person, så det kan lige så godt være noget jeg ser ude i byrummet til noget en veninde siger. Jeg er vild med Frida Kahlo fordi hun var så direkte og ligeglad med hvad andre tænkte om det hun lavede, så det synes jeg også er vildt inspirerende.

Wallo: Har du en favorit blandt plakaterne på Wallo Marked, og hvorfor er det favoritten?

Jeg synes at Camilla Winther tager nogle virkelig cool billeder. Der er både flotte detaljer i og er ret provokerende – det er virkelig en god kombination, som jeg synes fanger øjets opmærksomhed.


Skal du have nogle af Matildes smukke værker op på væggen? Se hendes shop her 💙